Nyhed
Hvordan “løfter” man opgaven som sportskiropraktor?
Vægtløftning er en lidt ukendt nichesport i Danmark. Men i takt med, at crossfit er blevet meget populært, er flere og flere især kvinder begyndt at løfte. Det oplever Emil Kirkfeldt, som er sundhedsansvarlig for vægtløftningslandsholdet.
Målet er at arbejde præventivt og bygge et solidt fundament for vægtløfterne, så deres respektive trænere, med god ro i sindet, kan presse atleterne til at øge de sportsspecifikke løft.
Emil Kirkfeldt, sundhedsansvarlig for vægtløftningslandsholdet
– Jeg har været tilknyttet landsholdet officielt i et år, men jeg har behandlet vægtløftere på klubniveau i ca. 3 år, da jeg har været tilknyttet den lokale klub, Aarhus Atlet Klub (AAK). Det var også min indgangsvinkel til landsholdet, da der er flere af atleterne på landsholdet, der fast træner i AAK, fortæller Emil Kirkfeldt, der er kiropraktor i Aarhusklinikken CorpusCare, som han er medejer af. Emil Kirkfeldt dyrker selv vægtløftning, for tiden på hobby- og amatørplan. Det var oprindeligt planen, at han skulle stille op til begynder DM i år. Men COVID-19 lukkede træningscentrene samtidigt med, at han blev far og købte både klinik og hus, så planerne blev udskudt. Det var for svært at holde formen.
Kontakter fra studiet
– Allerede i studietiden var jeg heldig at være i et miljø, hvor der var mange både vægtløftere og crossfittere, samtidig med at jeg og mine studiekammerater selv gjorde meget ud af styrketræning og videnssparring om træning under vores uddannelse. Jeg har derfor været heldig at blive introduceret tidligt til mange af de kontakter og den viden, jeg gør brug af i dag.
Hvad består opgaven i som landsholdets sundhedsansvarlige?
– Jeg deltager i landsholdssamlingerne hvert halve år og tager desuden med til større nationale og internationale stævner, hvilket typisk består i 3-4 stævner om året. Til hverdag er jeg hovedsageligt tilknyttet AAK, hvor jeg bestræber mig på at være i kontakt med de lokale atleter på ugentligt plan ude i klubben for at tage temperaturen på deres aktuelle belastningsniveau, forklarer han og fortsætter:
– Hvis en atlet skulle pådrage sig en skade, plejer jeg derudover at følge dem i klinikken. Til stævner agerer jeg primært som manuel behandler og sundhedsansvarlig ved akutte skader, men til dagligt bruges det meste af tiden på at lave rehabiliterings- og styrketræningsprogrammer.
“Der er noget fedt ved at værne om den lille elite i et land, hvor breddeidrætten prioriteres”
Emil Kirkfeldt, sundhedsansvarlig for vægtløftningslandsholdet
Hvor meget fylder hhv. forebyggelse, skadesbehandling, genoptræning og præstationsoptimering?
– Målet er at arbejde præventivt og bygge et solidt fundament for vægtløfterne, så deres respektive trænere, med god ro i sindet, kan presse atleterne til at øge de sportsspecifikke løft. Da der ikke tidligere har været tilknyttet sundhedsfagligt personale, er der imidlertid ikke nogen systemer implementeret til at monitorere atleterne, hvilket er en stor udfordring, når atleterne på landsholdet er spredt ud over klubber i hele landet. Derfor, indtil der bliver lavet en løsning, er der meget brandslukning og rehabilitering, forklarer Emil Kirkfeldt og uddyber:
– Skal jeg opdele det i procenter, vil jeg sige ca. 10% forebyggelse, 20% skadesbehandling, 40% genoptræning og 30% præstationsoptimering. Det er ikke en fordeling, jeg er helt stolt af, men jeg håber på at kunne være med til at omdefinere fordelingen og implementere en proaktiv løsning. Jeg tager det som en udfordring, og arbejder på det ved siden af alle de andre bolde, jeg har i luften.
Mere ren biomekanik
Emil Kirkfeldts arbejde med vægtløftere supplerer hverdagen i klinikken:
– Noget af det, der tiltaler mig mest som idrætskiropraktor, er, at man får lov at bruge og implementere sin viden om biomekanik. I en hverdag i klinikken er dette, efter min mening, sekundært ift. patienter med smerter, der i højere grad er multifaktorielt og til tider abstrakt.
– Har man med sport og performance at gøre, handler det om effektivitet og kraftudvikling, og der har funktion en væsentlig større rolle at spille. Derudover er det også vildt givende, at man kan biddrage til noget, man selv har stor interesse i. Der er noget fedt ved at værne om og bakke op om den lille elite, vi har i et land, hvor breddeidrætten prioriteres, pointerer han.
– Det mest udfordrende er nok netop mangel på infrastruktur i Dansk Vægtløftnings Forbund, som gør det udfordrende at være på forkant, og at atleterne er så spredt.
– Atleterne kan også selv være udfordrende, da de ligesom i alle andre sportsgrene er meget utålmodige og forventede at se resultater i går. Det er en del af gamet, slutter han.