Forskning

Jo mere baby græder, jo større sandsynlighed for, at kiropraktisk behandling kan hjælpe

Søvnlæse nætter. Endeløse dage med gråd. Frustration og magtesløshed. Kolik kan for nogle spædbørnsforældre udvikle sig til noget nær et mareridt. Heldigvis er man ved at blive klogere på, hvordan man kan behandle de spædbørn, der lider af syndromet. Nyt forskningsprojekt om kiropraktisk behandling af kolik er det hidtil største af sin art

Kiropraktorernes Videnscenter og Forskningsenheden for Almen Medicin ved Syddansk Universitet (SDU) har gennemført et stort projekt, der undersøger effekten af kiropraktisk
behandling. Projektet blev gennemført under ledelse af læge og ph.d. Lise Vilstrup Holm, som besøgte alle familierne.

“Vores forskning skal ses i lyset af, at kolik er en meget bred betegnelse. Definitionen af et kolikbarn er, at de græder 3 timer eller  mere om dagen. Men vi ved jo ikke, hvorfor de græder. Det kan jo være, fordi de er sultne, eller fordi deres mor kigger på mobiltelefon. Det kan også være fordi, de har ondt i nakken, eller fordi de har hovedpine,” siger professor Lise Hestbæk, SDU og Kiropraktorernes Videnscenter.

Der er muligvis stadigt personer, der tror, at kolik er ‘noget med maven’, men i dag ved man, at der kan være vidt forskellige årsager til, at spædbørn græder, fortæller Lise Hestbæk.

“I nogle tilfælde kan det være smerter og spændinger, der kan behandles med manipulation. I andre tilfælde kan der jo faktisk være tale om et personlighedstræk,” siger hun.

Studiets mest signifikante resultat er, at manipulationsbehandling har størst effekt på den gruppe af børn, der græder mest. De børn i behandlingsgruppen, der græd mere end 7 timer i døgnet, fik nedbragt gråd med over 2 timer, mens effekten var væsentligt mindre hos kontrolgruppen. Det danske forskningsprojekt udmærker sig ved at være den hidtil mest  omfattende undersøgelse af manipulationsbehandling til børn med kolik. Ifølge Lise Hestbæk er der i alt udført 6 forskningsprojekter– heriblandt 1 dansk, der var det første projekt på området.

Ingen af dem har dog været særligt brugbare, siger hun:

“Forskerne har ikke været gode til at blænde forældrene. Derfor har forældrene vidst, om børnene modtog behandling eller ej. Det kan have en effekt på forældrenes indrapportering af, hvor meget børnene græder,” siger hun og forklarer, at herudover så har de tidligere projekter været relativt små. Til sammenligning havde det største af dem 112 deltagere mod 185 i det nye projekt fra SDU.

I projektet delte man børnene tilfældigt op i 2 grupper: Begge grupper – behandlingsgruppen og kontrolgruppen – modtog en generel undersøgelse og en vejledende samtale i alt 4 gange fordelt over 2 uger, men kun den ene gruppe modtog desuden kiropraktisk behandling. I begge tilfælde blev forældrene bedt om at forlade rummet, så de ikke vidste, om deres barn havde modtaget behandling.

”Hvis børnene i behandlingsgruppen havde led, der var strammere, end de bør være, så løsnede vi dem, hvorefter barnet blev klædt på igen. Børn i kontrolgruppen blev klædt af og
klædt på igen, og så ventede vi i 5 minutters tid, før de kom tilbage til forældrene,” siger Lise Hestbæk.

Hvad er kolik?

Kolik defineres som uforklarlige anfald af gråd og irritabilitet, som varer mere end tre timer om dagen i mindst tre dage om ugen – og varer ved i mere end tre uger.

Årsagerne til kolik kan således være mange, og kolik siger således ikke i sig selv noget om, hvorfor barnet skriger. Det skønnes, at omkring 10% af alle børn i Danmark får kolik. Af dem vil op mod halvdelen være symptomfri efter 3 måneder. Nogle vil have symptomer, når de er 6 måneder, og enkelte er stadig meget urolige og grædende efter deres 1 års fødselsdag.

Førte gråd-dagbog
Forældrene blev bedt om at føre gråd-dagbøger. De har haft en væsentlig betydning for evnen grådmønster at forholde os til. Det er den mest objektive metode, fordi det er så detaljeret.

Det kan virke som en stor belastning, men det synes forældrene faktisk ikke. Nogle af forældrene bad faktisk om at få nogle flere dagbøger med hjem, fordi de følte, at det hjalp dem
med at få sat problemet på skrift,” siger hun.

“Man får en lille flig af kontrol. Og så er der mange, der finder ud af, at det måske ikke er så slemt endda. Hvis barnet græder 3 timer i døgnet, så er der altså 21 ‘gode’ timer tilbage. Omvendt er der andre, der kan sige: “Se her, svigermor, han skriger faktisk 6 timer i døgnet! Du er nødt til at lade være med at sige, at jeg bare skal være glad for, at han tager på,” siger Lise Hestbæk.

Samlet set kunne forskerne ikke måle en klinisk betydende forskel mellem grupperne. Der var gennemsnitligt en halv times mindre gråd i den behandlede gruppe, men det kan ikke udelukkes, at det er en statistisk tilfældighed.

“Det er et midt i mellem-resultat. Jeg havde faktisk forventet en forskel, men forbedringen i kontrolgruppen kan også indikere både at gråden kan aftage af sig selv, og at opmærksomhed og omsorg alene kan betyde noget,” siger Lise Hestbæk

Dem der græder mest
Forskerne delte også børnene op i subgrupper for at se, om særlige symptomer og forskelle kunne have en betydning. De gjorde to vigtige opdagelser:

“Vi så sammenlagt på 15 faktorer, der kunne indikere symptomer fra bevægeapparatet. Eksempelvis om barnet havde en favoritside til amning. Forskellen i behandlingseffekt mellem
dem, der havde disse tegn og symptomer, og dem, der ikke havde, var dog meget lille og langt de fleste var ikke statistisk signifikante.

Derudover undersøgte holdet 6 baggrundsfaktorer, der ikke var relateret til bevægeapparatet, og her viste det sig, at børnenes alder, og hvor længe de havde haft kolik, havde en betydning for effekten: Behandlingen havde den største effekt på dem, hvor det var nyopstået, men igen ikke statistisk signifikant,” siger Lise Hestbæk.

Det væsentligste fund, hvilket også var statistisk signifikant, var resultatet af behandlingen i forhold til, hvor meget barnet græd:

“Hos de spædbørn, der græder omkring 3 timer i døgnet og har gjort det længe, har det ingen effekt. Der er der ikke noget at komme efter. I den anden ende af spektret er de børn, der græder 8-9 timer i døgnet. Der vil vi kunne reducere det væsentligt. Og det er jo et rigtig vigtigt fund, at behandlingen har størst effekt på dem, der græder mest, for det er jo også dem,
der har mest behov for det,” siger Lise Hestbæk.

Hendes kollega, Jens Søndergaard, professor og forskningsleder på SDU, supplerer:

“Overordnet er det jo godt, at vi nu har noget mere viden om eventuelle effekter af kiropraktisk behandling til spædbørn med kolik. Evidens mangler vi jo ofte i sundhedsvæsenet. Dette studie giver jo desværre ikke et entydigt svar på, om man skal manipulere spædbørn med kolik eller lade være. Det havde jo været dejligt, hvis det gjorde det. Men nu ved vi i hvert fald, at der er nogle områder, vi skal kigge videre på. Og det er jo også et fund,” siger han.

De mener begge, at der nu er et grundlag for videre forskning, specielt i de subgrupper, der har vist de bedste resultater

Læs også “Jeg anbefaler også til andre, at de skal skrive tingene op”

 

Læs også “Allerede efter første gang kunne jeg tydeligt mærke, at noget havde ændret sig”

 

 

Om projektet

  • 185 børn deltog i projektet, som er det hidtil største på området. Resultaterne er udgivet i internationalt tidsskrift
  • Børnene skal græde mere end 3 timer i døgnet for at være med
  • Forældrene førte gråddagbog i 4 dage før første konsultation, under et 2-ugers forløb med i alt 4 konsultationer, og i 4 dage efter sidste konsultation.
  • Overordnet identificerede studiet ingen markant effekt ved brug af kiropraktisk behandling, men forskerne kunne dog se en tiltagende effekt hos børn, der græder mere, samt
    hos børn, hvor kolik er opstået for nylig

Læs mere om kolik

Vores forskning skal ses i lyset af, at kolik er en meget bred betegnelse

Lise Hestbæk