Skulderen

Smerter i skulderen kan opstå efter en skade, ved overbelastning eller som følge af problemer med muskler og led. Smerterne kan komme pludseligt eller udvikle sig over tid. De kan mærkes i skulderen og trække ud i armen, nakken eller ryggen. Nogle oplever også nedsat bevægelighed og besvær med almindelige daglige aktiviteter.

 

En kiropraktor kan undersøge skulderens muskler, led og bevægelighed og vurdere årsagen til smerterne. Behandlingen kan omfatte , øvelser, genoptræning og vejledning. Det er relevant at få skulderen undersøgt, hvis smerterne varer ved eller ikke aftager efter en skade eller overbelastning.

Akutte skuldersmerter

Akutte skuldersmerter kan opstå efter et fald, en skade eller en pludselig overbelastning. Smerterne kan skyldes påvirkning af muskler, sener, ledbånd eller led. I nogle tilfælde kan der være tale om en overrivning af en sene, et knoglebrud eller en skulder, der er gået af led.

 

Typiske tegn:

  • Pludselige eller kraftige smerter i skulder og arm.
  • Smerter, der trækker mod nakken eller ryggen.
  • Besvær med at løfte armen eller bevæge skulderen.
  • Smerter ved daglige aktiviteter som påklædning eller søvn.

 

Genoptræning og målrettede øvelser kan være vigtige for at genvinde skulderens styrke og bevægelighed.

Skuldersmerter ved overbelastning

Skuldersmerter, der udvikler sig gradvist, kan skyldes overbelastning af muskler, sener eller led. Gentagne belastninger, uhensigtsmæssige bevægelser og kropsholdning kan spille en rolle. Det er ikke altid muligt at pege på én bestemt årsag.

 

Typiske tegn:

  • Murrende eller stikkende smerter i skulderen.
  • Smerter, der kan trække ud i armen, nakken eller ryggen.
  • Besvær med at løfte armen over hovedet.
  • Smerter ved daglige aktiviteter eller når du ligger på skulderen.

 

Øvelser, der styrker musklerne omkring skulderen, kan forbedre stabiliteten og mindske risikoen for nye gener.

Hvornår skal du søge hjælp?

Søg hjælp, hvis:

  • Du har kraftige smerter efter et fald eller en skade.
  • Du har svært ved at løfte eller bevæge armen.
  • Du har mistanke om, at skulderen er gået af led, eller at en knogle er brækket.
  • Smerterne varer ved eller ikke gradvist aftager efter en skade eller overbelastning.