En faglig samarbejdspartner ved problemer i bevægeapparatet
Kiropraktorer er autoriserede sundhedspersoner og specialister i bevægeapparatet med en 5 årig universitetsuddannelse i Klinisk Biomekanik fra SDU.
De har kompetencer til at undersøge, diagnosticere og behandle problemer i muskler, led, knogler og nervesystem – og til at vurdere, hvornår der er behov for yderligere udredning eller inddragelse af andre sundhedsfaglige kompetencer.
For almen praksis kan kiropraktoren være en relevant samarbejdspartner, når patienter har smerter eller funktionsproblemer i bevægeapparatet.
Specialistvurdering – brug kiropraktorens faglige kompetencer
Med specialistvurdering har almen praksis mulighed for at trække på kiropraktorens specialistkompetencer ved udvalgte problemstillinger i bevægeapparatet.
Ordningen giver mulighed for en enkeltstående faglig vurdering af patienten. Kiropraktoren undersøger patienten og sender en tilbagemelding til egen læge, som kan bruge vurderingen i det videre forløb.
Specialistvurderingen er ikke et behandlingsforløb, og patienten skal ikke betale for vurderingen.
Det giver mulighed for at:
- få en faglig vurdering af patientens problemstilling i bevægeapparatet
- inddrage kiropraktorens kompetencer i den videre afklaring
- understøtte en relevant plan for patientens videre forløb
- styrke samarbejdet mellem almen praksis og kiropraktorer.
Specialistvurdering i regionerne
Mulighederne for specialistvurdering er indført regionalt. Kontakt din regionale samarbejdspartner eller kiropraktorernes kreds for at høre mere om den aktuelle ordning og mulighederne for at benytte den.
Pakkeforløb ved udvalgte problemstillinger
Kiropraktorer tilbyder også pakkeforløb til patienter med udvalgte problemstillinger i bevægeapparatet. Forløbene kan blandt andet omfatte udredning, behandling og træning og er tilrettelagt efter den konkrete problemstilling.
Der findes pakkeforløb ved blandt andet En diskusprolaps er en udposning af båndskivens/diskussens bløde kernemateriale. Når kernematerialet trænger udenfor båndskiven, kan der opstå et tryk på en nerverod (det betegnes i fagsprog for ”rodtryk”). i lænden eller nakken og spinalstenose samt forløb ved udvalgte problemstillinger som spændingshovedpine, smerter i brystvæggen, rygsmerter og problemer i hofte eller knæ.
Almen praksis kan henvise patienter til relevante pakkeforløb, når det vurderes at være den rette løsning. De konkrete muligheder afhænger af problemstillingen og de gældende aftaler.
Et samarbejde om patienten
Kiropraktorer samarbejder med almen praksis og andre sundhedsfaglige aktører om patienter med problemer i bevægeapparatet. Samarbejdet kan blandt andet handle om faglig sparring, vurdering af patientens behov og koordinering af det videre forløb.
Målet er at bringe de relevante kompetencer i spil på det rigtige tidspunkt og skabe gode, sammenhængende forløb for patienterne.
Vil du vide mere?
Kontakt en kiropraktor i dit lokalområde, eller læs mere om specialistvurdering og pakkeforløb.
Brug kiropraktorens specialistkompetencer
Med ydelsen 4010 kan almen praksis henvise patienter til vurdering hos en kiropraktor uden egenbetaling for patienten.
Ydelsen er målrettet patienter med smerter i bevægeapparatet, hvor den praktiserende læge vurderer, at problemstillingens kompleksitet kræver en specialistvurdering.
Som noget nyt er ydelsen tilgængelig i samtlige regioner.