Diskusprolaps i nakken

En diskusprolaps er en udposning på en af de bruskskiver (diskus), der sidder mellem rygsøjlens knogler/hvirvler.

En diskusprolaps er et udtryk for, at de yderste lag i bruskskiven, diskus, er blevet svage og ikke kan ’holde’ på den bløde kerne, der findes midt i brusken. Diskusprolapser opstår som en del af de naturlige slidforandringer og forekommer hos ca. 25 % af 40-årige danskere.

Alle kan dog risikere at få en diskusprolaps, men sandsynligheden for at få diskusprolaps er også arveligt betinget. Rygning og overvægtigt øger fx risikoen.

I de fleste tilfælde er der ikke en klar udløsende årsag til, at diskusprolapsen opstår, men hos nogle udløses den i forbindelse med en bestemt belastning, fx et løft.

Kiropraktorer er specialister i rygsygdomme, som fx diskusprolaps i nakken, og derfor giver det offentlige højt tilskud til et pakkeforløb til disse sygdomme. Læs mere om det her.

Nedenfor kan du læse om symptomer og alarmerende symptomer. De alarmerende symptomer bør du være opmærksom på og søge hjælp for.

Under fanen ”Indblik” kan du læse mere om, hvordan en kiropraktor vil diagnosticere og behandle dine smerter, og hvad du selv kan gøre.

Symptomer

Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • Smerter eller snurrende fornemmelser i armen og ved skulderbladet.
  • Følelsesforstyrrelse i armen, dvs. at du ikke kan mærke lige så meget på huden, hvis du fx bliver prikket på armen.
  • Din arm ikke er lige så stærk, som den plejer.
  • Du har ondt i nakken.

Alarmerende symptomer

Du bør være ekstra opmærksom ved alarmerende symptomer og søge hjælp, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • Du ikke kan mærke, du skal på toilettet.
  • Du kan ikke kontrollere din vandladning eller afføring.
  • Du oplever, at miste meget styrke i armen.
  • Du får svært ved at styre dine bevægelser i arme eller ben.