Knæ

Hvis du har haft smerter i et knæ over en længere periode, uden kendt grund, vil det være hensigtsmæssigt at blive undersøgt. Dette gælder også hvis du har haft smerter efter en skade eller overbelastning, og smerterne ikke gradvist aftager. På den måde kan du få klarhed over, hvor smerten kommer fra, og om der kan, eller skal gøres noget for at blive smertefri og fuldt funktionsdygtig igen. Måske skal årsagen slet ikke findes i selve knæet, men i fx ankel eller hofteled.

Knæleddet er kroppens største vægtbærende led. Dets funktion er primært som et hængsel, dvs. det kan bøjes og strækkes. I bøjet tilstand er der dog mulighed for en mindre rotation, det vil sige en bevægelse rundt om sig selv. Både ankelled og hofteled har mange flere bevægemuligheder end knæleddet, og hvis der er noget galt i disse led kan knæleddet fejlbelastes, og det kan være årsag til knæskader og knæsmerter.

Store muskler passerer hen over knæleddet. Under disse muskler er leddet stabiliseret af ledbånd på siderne af leddet og af korsbånd inde i leddet. Yderligere findes der et par halvmåne-formede bløde bruskstrukturer, der er placeret mellem lårbenet og skinnebenet til støddæmpning. Disse bruskskiver kaldes meniskerne. Alle disse strukturer kan give anledning til smerter.

Første gang du er til kiropraktor, er prisen højere end i de opfølgende konsultationer, og der er særlige tillæg for fx røntgen, træning og konsultationer uden for normal arbejdstid.

Personer med nyligt opståede tegn på diskusprolaps og spinalstenose får større tilskud i bibendum særlige pakkeforløb.

Første gang du er til kiropraktor, er prisen højere end i de opfølgende konsultationer, og der er særlige tillæg for fx røntgen, træning og konsultationer uden for normal arbejdstid. Personer med nyligt opståede tegn på diskusprolaps og spinalstenose får større tilskud i særlige pakkeforløb. Der er mulighed for tilskud fra Sygesikringen danmark, sundhedsforsikringer og evt. din kommune – se længere nede.