Kiropraktoren stiller en diagnose ved at undersøge dine muskler og led og på den måde fastlægge skadens omfang. Kiropraktoren tjekker også, om der kan være tegn på hævelse (hvilket er tegn på, at der er en blødning), eller om der er en fordybning, som er tegn på en overrivning af (dele af) musklen.

Hvis din skade er større, vil undersøgelsen tit blive suppleret med en ultralydsskanning. Scanningen kan vise skadens størrelse og fortælle noget om fremtidsudsigterne.

Hvis din skade er mindre, er det ikke nødvendigt med billeddiagnostik. Dog vil skaden typisk blive ultralydsskannet, hvis du dyrker konkurrencesport for at få en idé om, hvornår du kan vende tilbage til konkurrencen.

Skaden kan også befinde sig dér, hvor musklen udspringer på bækkenet, og gør den det, vil kiropraktoren følge en anden procedure for at finde ud af, hvad der er sket, og hvad der kan gøres. Dit bækken vil blive røntgenundersøgt og ofte også ultralydsskannet. Hvis kiropraktoren finder tegn på større skader eller får mistanke om, at der kan være andet i vejen, supplerer kiropraktoren med yderligere billeddiagnostik. Hvis kiropraktoren finder ud af at skaden er stor, henvises du til hospitalet, fordi denne skade kan give kroniske følger.

Et behandlingsforløb planlægges altid ud fra, hvor skaden befinder sig, og hvor alvorlig skaden er.

Lige efter at skaden er opstået, og de første 24 – 48 timer kan kiropraktoren lægge en stram kompressionsbandage, som er en speciel ’forbinding’ typisk med elastisk tape. Denne teknik hjælper til med at mindske den blødning, som er kommet. Området skal desuden afkøles med is. Kompression og kulde bruges til at stoppe blødningen.

3 – 4 dage efter skaden, når risikoen for fornyet blødning er væk, kan din kiropraktor behandle skaden med let massage. Målet er at få musklen til at slappe af. Senere kan musklen masseres dybere, det vil sige direkte ned i arvævet, for at mindske stramme muskler. Det vil også hjælpe på ubehaget på længere sigt.

Din kiropraktor vil så hjælpe dig med genoptræning. Genoptræningen ser forskellig ud alt efter skaden, og hvem du er:

Genoptræningen generelt består groft forenklet af flere faser, hvor musklen trænes på forskellige måder. Faserne består af: Statisk træning, koncentrisk træning og excentrisk styrketræning af musklen. Når du kan gennemføre øvelserne uden større gener, rykkes du videre til den næste fase.

Faserne kan efterfølges af mere sportsrelaterede øvelser med løb og spring i en stigende intensitet.

Genoptræningen kan også suppleres med manipulationsbehandling. Manipulation kan optimere bevægelsen, og tage den spændte følelse, der ellers er i musklen, når du gør visse bevægelser.

Der må ikke bruges gigtmedicin til fibersprængninger, da de giver en ringere heling og dårligere vævskvalitet.

Hvis du har den nødvendige erfaring (fx hvis du er sportsudøver), og hvis skaden er en fibersprængning, er det ret ukompliceret at genoptræne, og du bør kunne klare det på egen hånd. Du kan vende tilbage til sporten, når benet kan belastes med fuld intensitet.

Hvis du har en større muskelskade, gennemføres behandlingen efter gældende retningslinjer for muskelskader.

Fremtidsudsigterne efter en fibersprængning er forskellig, fordi helingstiden er individuel, og både størrelsen af skaden og skadens placering er afgørende. Den rigtige behandling kan have en lille positiv effekt på helingen, og det har stor betydning for, hvordan funktionen er efterfølgende.

Langt de fleste skader i baglåret forløber dog ukompliceret og giver ikke gener efterfølgende.

Lige når skaden er opstået kan du behandle efter RICE-princippet.

Du kan også kontrollere, om du kan aktivere musklen ved at bøje knæet, når de værste smerter er overstået. Er det ikke muligt at støtte på benet, skal du sørge for at blive undersøgt.