Akutte smerter i underben, ankel og fod

Akutte smerter i underben, ankel og fod har sjældent noget at gøre med alvorlig sygdom.

Akutte smerter kan opstå ved, at du vrider om på anklen under løb eller ved, at du glider på et glat underlag, men de kan også opstå ved eksplosive afsæt i for eksempel badminton.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelser af diverse skader i bevægeapparatet følger oftest en fast procedure:

Der undersøges først for de skader som er synlige, og som kan vurderes ved blot at se på området.

Derefter mærkes underbenet, anklen og foden igennem for skader på muskler, sener, ledbånd og knogler. Hvis der er mistanke om brud på knoglerne vil der blive foretaget en røntgenundersøgelse.

Ved mistanke om overrivning af achillessenen eller andre større seneskader eller muskelskader, kan der foretages en ultralydsscanning eller MR-scanning. For langt de fleste skader gælder det dog, at der kan stilles en diagnose ved en helt almindelig undersøgelse.

Symptomer

Smerterne kan variere i styrke. Ofte mærkes de som et kraftigt jag af kortere varighed, hvorefter intensiteten aftager, og smerten vil derefter forværres igen ved belastning.

Andre smerter kan være særdeles kraftige, så kraftige, at du ikke kan, eller har lyst til, at lægge vægt på det tilskadekomne ben.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.