Smerter i albuen (ydersiden)
Smerter på ydersiden af albuen er de hyppigst forekommende albuesmerter og går under betegnelsen tennisalbue – selv om kun få af de, der får tennisalbue, spiller tennis.
Smerterne skyldes en irritation i det såkaldte senefæste, der sidder på ydersiden af albuen, og smerterne opstår på grund af akut eller langvarig overbelastning.
Du kan opleve at få ondt, hvis du har lavet mange af de samme bevægelser i en kort periode. Det kan for eksempel være, hvis du har luget meget i din have, malet loft eller lignende. Du kan også få ondt, hvis du i en lang periode, det kan være op til flere år, har lavet mange ensartede bevægelser. Smerterne kan fx opstår af kontorarbejde, hvor man laver mange ensartede bevægelser med sin computer.
Nedenfor kan du læse om symptomer på tennisalbue.
Under fanen ”Indblik” kan du læse mere om, hvordan en kiropraktor vil diagnosticere og behandle dine smerter, og hvad du selv kan gøre.
Symptomer
Kontakt din kiropraktor eller en specialist, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:
- Din albue er øm, når du trykker på ydersiden omkring knoglefremspringet, og du har en sovende fornemmelse i armen.
- Du er øm i muskulaturen under albuen.
- Dine smerter forværres, når du bruger hånden.