Smerter i albuen (ydersiden)

Smerter på ydersiden af albuen er de hyppigst forekommende albuesmerter, og går under betegnelsen tennisalbue.

Smerterne skyldes en irritation i det såkaldte senefæste, der sidder på ydersiden af albuen, og opstår på grund af akut eller langvarig overbelastning.

I daglig tale kaldes det tennisalbue, selv om kun et fåtal af de ramte spiller tennis. Irritationen i albuen er altså ikke nødvendigvis sportsbetinget, men er dog hyppigt forekommende hos ketsjersports-udøvere.

Hvordan stilles diagnosen?

Kiropraktoren vil, på baggrund af symptomer og sygehistorie, foretage en undersøgelse. Herefter stiller han diagnosen og fortæller, hvad du kan forvente dig. Herunder, hvordan du skal forholde dig, samt hvilke behandlinger eller forebyggende tiltag, der kan iværksættes.

Ved smerter på indersiden af albuen, kan du forvente at få skulderen, hånden og oftest også nakken undersøgt. Ultralyd kan komme på tale.

Symptomer

Overbelastningstilstande kan udløses af mangt og meget, men kan inddeles i to kategorier:

A) Overbelastningstilstande som er periodevise: Du har lavet samme bevægelse for meget i en kortere periode, fx hvis du har luget meget i din have, malet lofter eller lignende.

Hvis du kan finde frem til en afgrænset ting, der er skyld i overbelastningen, kan du nemmere undgå belastningen og for eksempel dele arbejdet op, så det ikke forværrer overbelastningsskaden.

B) Overbelastningstilstande som skyldes aktiviteter i din hverdag: Du har i dit arbejde mange ensartede bevægelser. Du har måske ignoreret de begyndende symptomer længe, dine smerter er nu tiltaget og er nærmest uudholdelige. I den situation er det straks sværere, både at konstatere, hvad præcist i din hverdag, der har udløst problemet, men også at komme af med det igen.

Hvis årsagen kan findes, kan det kræve en betydelig ændring af de daglige rutiner at slippe af med generne igen.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.

Hvis du har nogen af de nævnte symptomer og har mærket smerterne komme snigende over tid, for eksempel ved, at du har lavet gentagne bevægelser, så er det højst sandsynligt en overbelastning, der er tale om.

Rådet til dig er, i en periode, at aflaste og undgå de bevægelser, som provokerer smerterne.